Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Uddannelse
Bredde

HVEM HAR ANSVAR FOR SKADERNE?

Skrevet af Heine Eriksen
07. jun 2016Kl. 09:41

Blogindlæg fra ungdomslandstræner Heine Eriksen.

I mange år har vi i dansk damehåndbold sukket efter af få plads til de unge talenter i ligaen og i 1 division hos seniorerne. Nu er der blevet plads til dem. De unge bliver brugt flittigt, og det er positivt. Håndboldmæssigt er det en god udvikling for spillerne, at de i dagligdagen bliver matchet på højt niveau både til træning og i kamp. Det giver nogle sunde håndboldmæssige udfordringer for de unge spillere, og jeg har indtryk af, at de mere rutinerede spillere er gode til at give videre af deres erfaringer.

Desværre ser jeg også et meget stort antal af skader på de unge spillere, der spiller i 1. division og ligaen. Og det er selvfølgelig meget bekymrende. Min opfattelse er, at mængden af skader er langt større nu end på det tidspunkt, hvor der ikke var plads til så mange U18 spillere i de bedste seniorrækker.

Jeg har ikke et entydigt svar på, hvorfor det er sådan, eller hvordan vi løser problemet med den store skadesmængde. Men vi bliver nødt til at gøre os nogle tanker om problemstillingen, ellers kan det være ødelæggende for den meget store talentmasse, der gennem de sidste år er bygget op i klubberne og DHF.

Nogle af de tanker jeg har gjort mig omkring årsagerne til de mange skader er flg.:
Mit klare billede er, at der bliver skiftet rigtig meget ud i klubbernes sundhedssektor fra sæson til sæson, og at det er med til at give mangel på stabilitet i arbejdet med spillerne. Jeg mener, det er vigtigt, at klubberne får sammensat en sundhedssektor, der følger de unge spillere år efter år, og derigennem får et kendskab til den enkelte spiller, så vejledningen og behandlingen bliver optimal.

Endvidere er det min opfattelse, at der bliver skiftet flittigt ud blandt de fysiske trænere i klubberne. Det er risikabelt alene af den grund, at et kendskab til den enkelte spiller og stabilitet over tid er uhyre vigtig, hvis man skal tilrettelægge den fysiske træning, så den er tilpasset den enkelte spiller, hvad der altid bør være målet.

Det kunne også være interessant at se på fordelingen af mængden af fysisk træning, restitution og træning i hallen. Træner de unge spillere for meget med bold i hallen, og kunne vi med fordel træne mere fysisk træning med dem og måske mere varieret fysisk træning? Vil det i virkeligheden over en sæson give mere træning sammenlagt i hallen og dermed en bedre håndboldmæssigt udvikling, fordi træningen ikke hele tiden bliver afbrudt af perioder med skader? Hvad med restitution - er der tid til det for de unge spillere?

Gennem mit arbejde med U19 landsholdet oplever jeg mange spillere, der er meget dedikerede til deres sport, men som ikke er særlig gode til at tage ansvar for egen udvikling, og i særdeleshed ikke er gode til at tage ansvar for deres egen skadesforebyggelse. Jeg er sikker på, at mange af de unge spillere godt er klar over, når de går over stregen, og i virkeligheden skulle have trænet fysisk eller måske restitution i stedet for træning i hallen eller kamp. Og her kan vi trænere måske også stille os selv det spørgsmål, om vi vejleder dem godt nok, og er vi gode nok til at planlægge for den enkelte?

Som U-landstræner arbejder jeg også med U17 landsholdet, og her er situationen heldigvis en lidt anden. Der er selvfølgelig også skader, hvilke der altid vil være i håndbold, men slet ikke i samme omfang. Fakta er at disse spillere ikke er i tilnærmelsesvis samme professionelle miljø som U19 spillerne mht. trænere, fysiske trænere, sundhedssektor med mere.

Og det synes jeg egentlig er lidt tankevækkende…

Vælg forbund

Luk