Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
EM-lodtrækningen sendte Danmark i pulje med Serbien, Sverige og Polen
Damelandshold

Danmark i EM-pulje med Serbien, Sverige og Polen

Skrevet af Alexander Elverlund
12. jun 2018Kl. 13:13

Tirsdag d. 12. juni kl. 12.00 blev lodtrækningen til det forestående EM i kvindehåndbold foretaget i Paris. Danmark havnede i pulje A med Serbien, Sverige og Polen. En pulje Klavs Bruun Jørgensen kalder OK, mens det ifølge landstræneren bliver anderledes svært i en eventuel mellemrunde.

I parisiske Maison de la Radio startede lodtrækningsshowet i forbindelse med kvindernes EM-slutrunde i Frankrig kl. 12.00 i dag, tirsdag d. 12. juni. Cirka 30 minutter senere stod det klart, at Danmark bliver parret med Serbien, Sverige og Polen, mens den danske pulje A krydser med pulje B i mellemrunden. I denne pulje finder man Frankrig, Montenegro, Rusland og Slovenien, og tre af disse nationer bliver Danmarks modstandere i en evt. mellemrunde.

”Det er en OK indledende pulje vi er havnet i: Serbien, Sverige og Polen er ganske udmærkede hold, og de kommer alle tre med enorm stor fysik. Mellemrunden minder lidt om EM i Sverige for to år siden, hvor vi røg ind i Norge, Rumænien og Rusland. Det bliver svært, det er der ingen tvivl om, men jeg tror også på, at vi kan overkomme det,” siger Klavs Bruun Jørgensen blandt andet.

Se hele landstrænerens reaktion på kvindelandsholdets Facebook-side.

Vælg forbund

Luk