Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Michael Bruun fortsætter i sin rolle som målvogtertræner og mentor i DHF-regi
Børn og unge
Herrelandshold
Damelandshold

Michael Bruun forlænger med DHF

Skrevet af Alexander Elverlund
12. apr 2018Kl. 09:09

Målvogtertræner på kvindelandsholdet og ungdomslandsholdene på herresiden, Michael Bruun, har forlænget sin aftale med Dansk Håndbold Forbund til sommeren 2020.

Den tidligere målmand med 83 landskampe under bæltet, der har været målvogtertræner i DHF-regi siden 2011, har netop forlænget sin aftale til 30. juni 2020. Michael Bruun er målvogtertræner på kvindelandsholdet og på U18-landsholdet på herresiden. Samtidig har han siden 2014 haft ansvaret for unge herremålmænd med landsholdspotentiale som en slags mentor i perioden fra, at talenterne ikke længere har alderen til U-landsholdene, og indtil de evt. kommer i spil til A-landsholdet.

”Vi ved alle, hvor meget målvogterpositionen betyder i håndbold, og derfor glæder det mig, at vi er lykkedes med at forlænge aftalen med Michael, der både har stor erfaring som aktiv og i rollen som træner for målvogtere. Michael kan nu fortsætte sit gode arbejde med at skabe fremtidens topmålmænd til det danske herrelandshold såvel som at træne kvindelandsholdets stærke målvogtere. Han er yderst kompetent, og såvel keepertalenterne som Dame A- og Herre U-målvogterne vil fortsat være i de bedste hænder i de kommende år,” siger DHF’s sportschef, Morten Henriksen.

Michael Bruun glæder sig ligeledes over den nye aftale:

”Jeg er rigtig glad for muligheden for at fortsætte mit arbejde både i forhold til talentdelen og som målvogtertræner på både kvindelandsholdet og U18-landsholdet. Det er et sindssygt spændende job, hvor jeg får mulighed for at arbejde på højeste niveau med både de mange talentfulde målmænd på herresiden og med de etablerede keepere på kvindelandsholdet,” siger Michael Bruun om forlængelsen.

Vælg forbund

Luk