Nyheder og presse
Del

U20-damer drager til Rusland

Skrevet af Frederik G. Schmidt
05. dec 2017Kl. 15:16

Heine Eriksens tropper rejser i dag til Rusland, hvor der venter et tætpakket program med hele seks kampe.

Seks opgør på tre dage. Det er overskriften på U20-damernes samling i Rusland.
Truppen mødte ind i Brøndby i går mandag. I dag går turen så til Rusland, hvor de rød/hvide løber ind i Korea og den russiske klub Astrakhanochka på fredag, om lørdagen gælder det Frankrig og Rumænien, og søndag er det til sidst værterne fra Rusland og en placeringskamp. 

"Der venter os en stor turnering med stærke nationer. Det er altid spændende, når man skal spille i Rusland. Det er en helt anden kultur, der altid bliver en lærerig oplevelse for spillerne. Vi rejser afsted med en stor trup på 19 spillere. På den måde skulle vi gerne kunne fordele spilletiden ud, så presset ikke bliver for stort," fortæller U20-landstræner Heine Eriksen inden afrejse.   

Programmet for U20-damerne ser således ud: 
08.12.17 kl. 12.15-13.00 KOR-DEN
08.12.17 kl. 17.15-18.00 DEN-Astrakhanochka

09.12.17 kl. 12.15-13.00 FRA-DEN
09.12.17 kl. 16.00-17.00 ROU-DEN

10.12.17 kl. 10.00-11.00 DEN-RUS
10.12.17 Herefter følger en placeringskamp. 

Du kan følge med på Facebook-siden: 'ungdomslandsholdene - håndbold', hvor vi opdaterer fra hver spilledag. Samtidig kommer der en opsamling fra U20-damernes samling her på siden mandag. 

Vælg forbund

Luk