Klubkurser
Klubkurser er et tilbud til klubberne om at afholde kurser ude i egen klub, hvor HRØ stiller med instruktører.
Formålet er at gøre det nemt at samle trænerne og give dem faglig input samtidig med at klubben udnytter det at man er samlet til at understøtte trænernes samarbejde og fællesskab i klubben.
Desuden er det økonomiske incitament også et argument. Typisk kan foreningen få dobbelt så mange trænere uddannet for samme pris.
Klubkurser kan bestilles hos Jane Pedersen; jp.hro@dhf.dk.
Vi tilbyder følgende kurser som klubkurser:
Børnetræneruddannelsen (BTU)
- Grundmodul, der består af et e-læringsmodul og 5 timers uddannelse inden for emner som aldersrelateret træning, træningsplanlægning og trænerrollen. Prisen er kr. 4500,-
Overbygningsmoduler
Overbygningen består af seks forskellige moduler. Modulerne er praktiske moduler med forskellige temaer fra håndboldspillet. Det er valgfrit, i hvilken rækkefølge du tager modulerne. Alle overbygningsmodulerne koster kr. 3500,-
- Forsvarsbevægelser og samarbejde (3 timer)
- Fysisk træning for børn: Motorik, koordination og styrketræning (3 timer)
- Afleveringer, kaste- og skudteknik (3 timer)
- Finter, duel og småspil (3 timer)
- Målvogter og kontraspil (3 timer)
- Sjov håndbold for de mindste (3 timer)
hjælpetræner kursus for de 13-16 årige:
3 timer - 3500,-
5 timer - 4500,-
Træneruddannelsen (TRU)
Uddannelsen består af syv moduler med en blanding af e-læring og tilstedeværelse. Der er fire lange moduler af syv timers varighed og tre kortere moduler af fire timers varighed.
7 timers moduler - 5500,-
- Forsvar
- Angreb
- Trænerrollen
- Træningsmiljø
4 timers moduler - kr. 4000,-
- Målvogtertræning
- Fysisk træning
- Trænerpraksis og kontra
Dommeruddannelsen GM1:
Dommeruddannelsens modul klæder deltagerne på til at blive døm-selv-dommere. Modulet har en varighed af 6 timer, hvor deltagerne kommer igennem de vigtigste regler og selv prøver at stå med fløjten i hallen. Efter modulet kan deltagerne vælge om de ønsker at gå videre med uddannelsen for at blive turneringsdommere i HRØ, GM2 er gratis at deltage på. Prisen er 5.000 for grundmodulet GM1.
Kortbanedommerkursus:
Kortbanedommerkurset er for alle der ønsker at dømme U-9, U-10 og U-11 håndbold i klubben.
Modulet har en varighed af 3 timer, hvor deltagerne kommer igennem regler for kortbane og prisen er 4000,-
For alle klubkurser gælder:
HRØ stiller instruktør til rådighed.
Klubben bestemmer tid og sted, og sørger selv for eventuel medier og forplejning.
Der skal være mindst 8-10 kursister og max 20 for at gennemføre kurset, og er man ikke nok i egen klub kan man lavet et i samarbejde med en naboklub️.
Materialer i form af BTU eller TRU bogen er ikke inkluderet i prisen og koster 100,00 kr. pr. stk..