JHF Kreds 8
Del
Børn og unge
Bredde

Halbestilling Totalhåndbold stævner sæson 2022-2023

Skrevet af Børne- og Ungeudvalgene Kreds 7 og 8
14. apr 2022Kl. 09:59

Skal jeres mindste spillere (U-6, U-7 & U-8) ikke have et hjemmestævne? Selvfølgelig skal de det! Send jeres ansøgning senest den 18. maj.

NYT FRA SÆSON 2022-2023

Som noget nyt til den kommende sæson, vil stævnerne blive udbudt i et tæt samarbejde mellem Kreds 7 og 8. Der vil blive udbudt 3 til 4 stævner, på alle de lørdage vi har udset til stævner. Stævnerne vil blive geografisk fordelt ud fra de halbestillinger vi modtager. Vi har på forhånd udvalgt haller og medarrangørforeninger til Julestævnerne den 3. december 2022 og Finalestævnerne den 11. marts 2023.

HVIS I ØNSKER AT FÅ ET HJEMMESTÆVNE TIL JERES HAL:

  • Skal I undersøge om hallen er ledig og melde tilbage

                    Senest onsdag den 18. maj 2022

  • Forestår I selv betaling af en evt. halleje.
  • Påtager I jer forpligtelsen til at være stævneansvarlig. ( Se arrangørforpligtigelser hvad det indebærer).
  • Hallen skal bookes fra kl. 9.00 til ca. 17.00.
  • Der skal være mulighed for at købe mad og drikke.

Da kredsen i denne tid også bestiller haller til den almindelige turnering, er I derfor nødt til at koordinere jeres undersøgelse med den turneringsansvarlige i jeres forening.

Ansøgning foregår online her

Desuden vil chancen for, at I får et hjemmestævne til jeres hal være større, hvis du skriver flere muligheder for stævnedage.

Du skal altså undersøge:

  • Er vi interesseret i et hjemmestævne?
  • Hvilke lørdage er hallen fri til dette?

Når du har fået svarene på disse spørgsmål, tilmelder du din forening online via ovenstående link senest den 18. maj 2022

Vælg forbund

Luk
ANNONCE