
Kvalifikationsstævne om deltagelse ved DM i Beach Handball for U17 og U19
Igen i år spilles der kvalifikationsstævne om DM i beach handball for U17 og U19, for at finde de 5 hold i hver række som JHF skal stille med til DM. Stævnet foregår i Skæring den 4. og 5. juni 2022
Spillested: Beachbanerne i Skæring, Skæring Skolevej 200, 8250 Egå.
Tilmelding: Foregår via HåndOffice, under forbund ”Jydsk Håndbold Forbund”.
Deadline er den 15. maj 2022
Som udgangspunkt må hver forening stille med et hold i hver række. Tilmeldes der flere hold, vil disse komme på en foreløbig venteliste. Deltagelse vil så være afhængig af antal tilmeldte hold i de enkelte rækker.
Pris: Kr. 700,00 pr. hold som dækker Kval stævnet, hvor alle hold er garanteret minimum 3 kampe. Samt eventuel deltagelse til DM søndag den 20. juni i Odense.
Rækker/årgange og spilledato:
Lørdag den 4. juni:
U17 Piger årgang 2005 og 2006 og U19 Piger årgang 2003 og 2004
Søndag den 5. juni:
U17 Drenge årgang 2005 og 2006 og U19 Drenge årgang 2003 og 2004
Spørgsmål: Kontakt Foreningskonsulenterne Lars Møller eller Carsten Glejberg.