Foreningsworkshop
bliv skarp på rigtig, sjov håndbold med EN FORENINGSWORKSHOP
Vi har alle forskellige opfattelser og måder at gøre tingene på, når vi enten står på banen, på sidelinjen eller i bestyrelseslokalet. Dansk Håndbold Forbund mener derfor, at det er vigtigt at skabe dialog i foreningerne, så det er muligt at arbejde ud fra en fælles forståelse af formålet og værdierne for, hvordan god håndbold for børn og unge skal bedrives og skabes.
Det kan I gøre med en gratis foreningsworkshop med en af vores foreningskonsulenter, hvor der vil blive arbejdet med Dansk Håndbold Forbunds vidensgrundlag 'Rigtig, sjov håndbold'.
Foreningsworkshoppen henvender sig til foreningsledere, trænere og forældre. På workshoppen får I bl.a. mulighed for at starte en samtale om, hvilket foreningsmiljø I ønsker at skabe, og samtidig får i hjælp til at tage fat på de sværere dele af samtalen om, hvordan man bedst træner børn og unge.
Formålet med workshoppen:
- At få viden om børn og unges motivation og forudsætninger for at spille håndbold.
- At blive klogere på hinandens perspektiver og ståsteder igennem dialog og diskussion.
- At få konkrete handlinger på, hvordan vi skaber det gode miljø i foreningen.
Praktisk:
Foreningsworkshoppen bliver afholdt af jeres lokale foreningskonsulent og forløber over 2 timer.
Helt kort indeholder workshoppen:
- Kort præsentation af grundlæggende viden i Rigtig, sjov håndbold.
- Øvelse med de seks grundsten i Rigtig, sjov håndbold.
- Dilemmaworkshop ud fra foreningens fokus og ønsker.
- Fokus på handlinger, der understøtter 'Rigtig, sjov håndbold', og hvordan man taler om det i foreningen, samt årshjul for hvordan foreningen kan bruge 'Rigtig, sjov håndbold'.