Som træner for U9 spillere skal du være opmærksom på følgende:

• U9 spillere har ofte kun få erfaringer med foreningsidrætten
• Du skal udfordre sine spillere ud fra det udviklingstrin, hvor de befinder sig.
• Din primære opgave er, at skabe glæde og tryghed og give børnene gode og positive oplevelser med bold, leg og bevægelse
• Du skal opmuntre og motivere
• Du skal være venlig og nærværende og give alle børnene opmærksomhed. Børnene i denne alder begynder nu at interessere sig for andre
• Du skal understøtte dette og opmuntre dem til at hjælpe hinanden og tage hensyn til andre. Børnenes forældre møder måske for første gang foreningsidrætten i rollen som forældre
• Du skal være klar til at bruge tid på at informere og involvere dem, så de også får en positiv oplevelse af foreningen

Ved specialisering forstås

• Dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold)
• Dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj).

For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig.

Aktiviteterne for U9 spillere bør være så alsidige som muligt og tilrettelægges så børnene får en masse forskellige erfaringer med at håndtere krop og bold. Når der spilles kampe (kortbane) skal børnene prøve forskellige positioner. Mange skal prøve at stå på mål.

Børnene skal opmuntres til at afprøve mange forskellige idrætsgrene.

I træningen af angreb for U9 skal der arbejdes med at skabe forståelse for, hvordan spillerne på de enkelte pladser placerer sig på banen, når holdet er i boldbesiddelse, og hvordan de i fællesskab kan forsøge at skabe målchancer.

Som det fremgår af prioriteringen af de enkelte indsatsområder, er fundamentet for et godt angreb indlæring af en sikker basisteknik. Den basale teknik skal gøre spillerne i stand til at kunne kaste og gribe i bevægelse og vælge den i situationen bedste løsning.

Det er DHFs holdning, at der i træningen af U9 spillere skal lægges vægt på sammenspil, hvori der skabes valgsituationer for de enkelte spillere. Det er udviklende at skulle træffe valg, hvorfor kollektive angrebsmodeller med faste løsninger er uhensigtsmæssige.

I angrebsmæssig sammenhæng bør der lægges op til, at spillerne konstant stilles over for valget mellem om der:

1. skal skydes på mål
2. skal sættes en finte/søges gennembrud, eller der
3. skal spilles videre til næste medspiller, der er i bevægelse.

Derfor skal tilrettelæggelsen af U9 træningen ske med etableringen af mange sådanne situationer for øje.

Grundet den nye og for spillerne meget brede banestørrelse bør der være fokus på begreberne bredde og dybde.

Den tekniske træning for U9 bør koncentrere sig om boldbehandling i form af sikkerhed i såvel at kaste/aflevere som at modtage, og den bør derfor rumme et stort antal individuelle øvelser, der forbereder børnene teknisk til øvrige træningselementer. Teknisk træning for U-9 omfatter endvidere de første øvelser med egentlige afslutningsteknikker.

Derudover skal der arbejdes med bevægelsesmønstre, bevægelse under sammenspillet og klassiske valgsituationer, hvor selve boldbehandlingen er mindre opmærksomhedskrævende.

Træningen skal tilrettelægges med øje for, at mange U9 spillere fortsat har behov for øvelser med enkle rammer. Der skal fortsat være mange kaste- og gribeøvelser, og træneren må være omhyggelig med at variere træningen, så det ikke bliver ensformigt at få de basale færdigheder på plads.

Træning af boldbehandling bør foregå i bevægelse og med højest muligt aktivitetsniveau for de enkelte spillere.

Træningen bør desuden indeholde øvelser med enkle afslutningsteknikker. Dette skal naturligvis ske i respekt for børnenes niveau, men mange børn kan godt lide den udfordring, det er at skrue, lobbe, skyde underhånd etc.

Når man har valgt boldstørrelse 0 til U9 årgangen, er det netop for at give børnene mulighed for at tilegne sig et varieret repertoire af afslutningsteknikker uden at blive hæmmet af boldens størrelse.

Det er ikke afgørende, om børnene på dette trin kan udføre de enkelte elementer i kamp.

Den håndbold, der spilles som U9, er karakteriseret ved at foregå på en kortbane. Kortbanen skaber en god og glidende overgang fra totalhåndbold på minibane til spil på den store 40x20-bane. Formålet med denne spilform er at gøre spillernes første møde med den større bane til en god oplevelse for alle. 

Kortbanen måler 20 meter i bredden og mellem 25,5 og 26 meter i længden. Banens bredde giver et stort spillerummet, mens den korte længde lægger op til, at spillerne hele tiden skal orientere sig og tage del i spillet. Banens størrelse gør også, at spillerne skal bevæge sige mere både som angriber og forsvarsspiller. Forsvarsspillerne kan begynde at bryde bolden, og dermed lave bolderobringer. Det betyder, at angriberne skal bevæge sig mere for at undgå at miste bolden. 

U9 spiller med fire markspillere og en målvogter. Vi anbefaler, at der ofte roteres på alle pladser, særligt målmandspladsen, så alle prøver at spille de forskellige pladser.

Der er ikke længere tale om overtalsspil som i totalhåndbold, da målvogteren ikke må gå ud af feltet. Spilformen fordrer i stedet et mere løbepræget spil med mange afslutninger, hvor tempoet generelt vil være højere. Derudover vil spillerne i højere grad kunne løbe på hullerne og søge på kant med henblik på gennembrud eller viderespil. Da spillet sættes i gang fra mål, vil spillerne kunne udnytte den lange ankomstfase til at komme i høj fart og ofte komme til en god skudmulighed tidligt i angrebet.

Udskiftning sker på den midterste zone af sidelinjen, som eventuelt kan markeres med en kegle.

U9 spiller med en læderbold i størrelse 0 og med sænket overligger.