Happy - skadesforebyggende træning
Del

Happy - skadesforebyggende træning

Happy: En skadesforebyggende indsats

Hvert år giver håndbold anledning til 15.000 henvendelser til skadestuen, og skaderne kan have alvorlige konsekvenser for børn og unges fysiske såvel som mentale sundhed. Forskning viser, at øvelsesprogrammer kan nedsætte risikoen for skader i håndbold med op til 50 %. Vi ønsker at gøre skadesforebyggende træning tilgængelig for alle børn og unge håndboldspillere, uanset niveau.

Citat: "Happy Sport"

 

I tæt samarbejde med spillere, trænere, forældre, fysioterapeuter og kiropraktorer, samt Dansk Håndbold Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Team Danmark, har Happy og SDU undersøgt det danske håndboldmiljø, og  udviklet et skadesforebyggende øvelsesprogram samt en plan for implementering af programmet, der er tilpasset dansk ungdomshåndbold med fokus på u13, u15 og u17 niveau.

Programmerne består af en håndboldspecifik opvarmning inden håndboldtræning samt 4 styrkeøvelser, der skal udføres efter træning, som alle deltagere i projektet får adgang til.

 

 

Find Øvelserne her:

Ulrik Haugegaard Jørgensen
Ulrik Haugegaard Jørgensen 43262414 23302999
Happy

05A V-løb med hopskud, kast til makker og landing på to ben

Spillerne er sammen to og to. Den ene spiller løber i et ”V”, mens makkeren er tilspiller. Spilleren afleverer fremme, hvor hver anden aflevering er hopskud. Land på begge ben med fødderne pegende lige frem i hoftebreddes afstand. Knæene skal pege i samme retning som fødderne i landingen. Øg afstanden, så der kommer længde på afleveringer. Begge spillere kan lave øvelsen samtidigt eller skiftes.
Happy

16C Foroverbøjet udadrotation

Stå med fødderne i hoftebreddes afstand, letbøjede knæ og med overkroppen foroverbøjet i 45. grader. Hold en bold i hver hånd og løft armene ud til siden og med albuen i 90 grader. Bevæg først underarmen ned mod gulvet (indadrotation) og derefter op mod loftet (udadrotation). Hold skulderbladene let samlet under hele øvelsen.
Happy

09 Løb med rotation i overkrop og udadrotation

Spillerne løber mellem hinanden og holder armene ud til siden, mens albuerne bøjes 90 grader. Skiftevis sænkes underarmen forover i en indadrotation og herefter op og bagud i udadrotation. Når der fløjtes, skal spillerne i stedet rotere i overkroppen
Happy

02B Afleveringer bagud i løb

Bolden må kun kastes bagud på forskellige måder: • Kast bolden bagud over skulderen • Kast mellem ben • Brug lav arm • Brug fantasien

Vælg forbund

Luk
ANNONCE