Sportspsykologi er i dag en integreret del af elitesport. De fleste trænere og atleter anerkender, at toppræstationer kræver både tekniske, taktiske, fysiske, sociale og mentale færdigheder. Inden for børne- og ungdomshåndbold har det bevidste og strukturerede arbejde med sportspsykologiske færdigheder endnu ikke opnået samme rodfæste. Her ligger et stort potentiale. Det er i Dansk Håndbold Forbunds interesse, at vi i dansk håndbold får en stærkere kultur for at arbejde med sportspsykologi, og at ungdomstrænere får nemmere ved at integrere sportspsykologi i træningen. Det vil også betyde, at de spillere, som bliver udtaget til ungdomslandshold og senere A-landshold, i endnu højere grad vil være klædt på til de udfordringer, de vil møde – og samtidig vil de allerede være uddannet i simple sportspsykologiske værktøjer, når de på ungdomslandssamlinger og i A-landsholdsregi møder Team Danmarks sportspsykologiske konsulenter. Kort sagt skal ungdomsspillere møde en integreret indsats for sportspsykologi – på lige fod med teknisk, taktisk og fysisk træning.

Denne side vil løbende blive opdateret med nyt materiale. 

Del 1 - Sportspsykologiske karakteristika for håndbold

Skemaerne 'På håndboldbanen' og 'Udenfor håndboldbanen' beskriver nogle af de håndboldspecifikke mentale udfordringer, der er i håndboldsporten, når vi taler ungdomsspillere. Disse betragtninger er med til at skabe grundlaget for et videre mentalt arbejde og udvikling af færdigheder heraf. Ungdomsspillere skal udvikle en “mental-rygsæk”, der hjælper dem med at overkomme de kommende udfordringer, de vil møde på deres færd - både på og udenfor banen. 

Del 2 - Årsplan for mentaltræning

Nedenstående er et eksempel fra Fredericias U17-hold, hvor træner Ramsus Theimer-Jensen har skabt dette overblik over en mental træningsplan i løbet af et år.

Del 3 - Målsætninger

Inden spillere skal arbejde med målsætninger, skal de have noget viden omkring, hvad gode målsætninger er, hvordan man sætter dem, samt hvordan der løbende arbejdes med dem. I denne øvelse arbejder man med en målsætning i en periode på seks uger og herefter foretages en evaluering. Udfyldelsen er ikke nok arbejde i sig selv. Det er vigtigt at vide, hvis målsætningerne skal integreres i spillernes hverdag, skal de have masser af feedback og deres erfaringer skal evalueres grundigt. 

Du kan også finde mere inspiration i ATK 2.0 (side 200) eller Aldersrelateret Træning (side 74). 



Når du som træner evaluerer, kan du med fordel bruge følgende spørgsmål som inspiration:
- Hvor hårdt prøvede du på at opnå dit mål?
- Hvad gik godt?
- Hvad kunne du have gjort bedre?
- Skal der laves om på din målsætning? Hvis ja, hvad er dit nye mål? Hvis nej, hvad skal du gøre for at lykkes med dit mål næste gang?

Download redskaber til målsætningsøvelser: 
Målsætningsark
Spørgeskema

Del 4 - Det optimale tidsforbrug i hverdagen

Her handler det om, hvordan man får en hverdag, hvor spilleren har overskud samt hvilke prioriteter/ting, der er vigtige for spillerne i deres hverdag. Start med en oversigt over, hvordan spillerens hverdag/ugeplan egentlig er. Udfyld papiret efter bedste evne.

Fortsæt med fokus på 'Det optimale tidsforbrug' i hverdagen.  Her skal spilleren udfylde 'Mit nuværende tidsforbrug' - altså venstre side lodret ned. Udfyld herefter 'Det optimale tidsforbrug'. Forsøg at være realistisk med bud på tidsforbruget. 

Tredje mentale opgave bygger videre på spillernes tanker om hverdagsforbruget, og nu skal de reflektere over, hvad der egentlig er vigtigt for dem, samt hvor meget tid de brug på det: 'Prioriteringsarket'. Start med at udfylde 'Ting', dernæst 'Vigtighed for mig', derefter 'Tid jeg bruger på det' og til sidst 'Hvad stresser mig mest'. Punkter kunne f.eks. være uddannelse, håndbold, familie, sociale medier, osv.