Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Damelandshold

19 spillere i truppen til Sparekassen Kronjylland/Waoo Golden League

Skrevet af Frederik G. Schmidt
14. sep 2020Kl. 12:00

I slutningen af september samles kvindelandsholdet forud for Sparekassen Kronjylland/Waoo Golden League på hjemmebane i Danmark, der foruden landstræner Jesper Jensens udvalgte har deltagelse af Norge, Montenegro og Frankrig.

Mandag den 28. september samles Håndbolddamerne i Aarhus forud for tre testkampe mod Norge, Montenegro og Frankrig. Kampene spilles i henholdsvis Horsens, Randers og Viborg. Landstræner Jesper Jensen kan se frem til de første landskampe i spidsen for kvindelandsholdet – og landstræneren har i denne omgang udvalgt 19 spillere, hvor der blandt andet er fundet plads til to debutanter i truppen.

”Jeg glæder mig meget til, at jeg endelig kan stå som landstræner i en landskamp. Jeg husker tydeligt stemningen som spiller, og nu er jeg spændt på at mærke den som træner,” siger Jesper Jensen og fortsætter:

”Arbejdet med at sammensætte EM-truppen fortsætter. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi laver det højeste tårn ud af 16 brikker. Derfor skal vi bruge samlingen til at se spillere an, hvor vi i denne omgang både har indkaldt nye og mere kendte ansigter,” siger landstræneren.

Den danske trup til Sparekassen Kronjylland/Waoo Golden League:
Målvogtere
Sandra Toft, Brest Bretagne Handball
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Anna O. Kristensen, Viborg HK

Stregspillere
Kathrine Heindahl, CSKA Moskva
Rikke Iversen, Odense Håndbold
Majbritt Toft Hansen, Viborg HK

Fløjspillere
Fie Woller, Bourg-de-Péage Drôme Handball
Maria Fisker, Viborg HK
Trine Østergaard, SG BBM Bietigheim
Andrea Hansen, København Håndbold

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Győri
Kristina Jørgensen, Viborg HK
Line Haugsted, Viborg HK
Mie Højlund, Odense Håndbold
Helena Elver, Odense Håndbold
Mia Rej, København Håndbold
Lotte Grigel, Nantes Loire Atlantique Handball
Mette Tranborg, Team Esbjerg
Louise Burgaard, Metz Handball

Kampprogram
Torsdag den 1. oktober
17.45: Frankrig-Montenegro, Forum Horsens
20.00: Danmark-Norge, Forum Horsens (vises på TV 2 Sport)

Lørdag den 3. oktober
13.45: Norge-Frankrig, Arena Randers
16.00: Danmark-Montenegro, Arena Randers (vises på TV 2)

Søndag den 4. oktober
15.00:  Montenegro-Norge, Vibocold Arena i Viborg
17.15: Danmark-Frankrig, Vibocold Arena i Viborg (vises på TV 2)

Billetsalget til kampene starter fredag d. 18. september kl. 10.00 på Ticketmaster.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE