Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Uddannelse
Bredde
Dommer
Nyt fra DHF

Aflysning af kursusaktiviteter og ansøgning om kompensation

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
20. mar 2020Kl. 16:15

Dansk Håndbold Forbund og de tre distriktsforbund aflyser alle kursusaktiviteter og uddannelsesevents i april måned. Samtidig åbner Erhvervsstyrelsen for ansøgning om kompensation for aflyste arrangementer.

Som følge af myndighedernes og regeringens tiltag for at stoppe spredningen af Covid-19, har Erhvervsstyrelsen i dag åbnet for ansøgning om kompensation for aflyste eller udskudte arrangementer. 

Arrangementordningen er etableret for at holde at holde hånden under de foreninger og klubber, der er særligt økonomisk nødlidende pga. coronaudbruddet.

Dansk Håndbold Forbund er opmærksomme på, at puljen ikke rammer alle foreninger, fx dækker den ikke beregnet overskud, ligesom man heller ikke kan søge om kompensation, hvis arrangementet er for under 1.000 deltagere. Dansk Håndbold Forbund er i løbende dialog med DIF og andre aktører, for også at forsøge at finde løsninger på andre slags udfordringer for de danske håndboldforeninger.

Hvem kan søge om kompensation?
For at komme i betragtning til kompensation, skulle arrangementet have været med mere end 1.000 deltager, det skulle have fundet sted i perioden den 6. marts til den 31. marts 2020, og det er ligeledes en betingelse, at arrangementet ville være offentligt, og at der var tilmelding før den 6. marts.

På Virksomhedsguiden kan du ansøge og læse mere om de forudsætninger, der skal være opfyldt for at kunne søge om kompensation for aflyste eller udskudte arrangementer.

Aflysning af kursusvirksomhed
Eftersom meget tyder på, at krisen i forhold til Covid-19 vil fortsætte et stykke tid endnu, har Dansk Håndbold Forbund sammen med de to distriktsforbund Fyns Håndbold Forbund og Jydsk Håndbold Forbund besluttet af aflyse alle planlagte kursusaktiviteter frem til og med den 30. april.

Dette sker for at skabe klarhed og eliminere den usikkerhed, som kan opstå hos kursister, undervisere og andre involverede. Arbejdet med kursusaktiviteter planlagt til afvikling i maj måned fortsætter ufortrødent i håbet om, at situationen til den tid er normaliseret. Arbejdet med forberedelse af beach-touren, som jo skydes i gang i maj fortsætter også ufortrødent. Hvad der sker med de aflyste aktiviteter, er endnu ikke afklaret. Nogle vil blive erstattet af tilsvarende kurser på et senere tidspunkt, mens andre måske helt aflyses.

I mellemtiden opfordres alle videnshungrende håndboldfolk til at gennemføre de e-læringsmoduler, som Dansk Håndbold Forbund udbyder gratis. Find dem blandt andet på Dansk Håndbolds Facebookside og på Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside. 

Vælg forbund

Luk