Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Det lykkedes Visse IF at forsvare DM-guldet i dame senior. Foto: Jan Christensen, DHF
Børn og unge
Bredde

Corny Beach Handball Touren 2019: Se alle vinderne

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
17. jun 2019Kl. 07:50

I silende regn blev de danske mestre i beach handball for senior og oldies fundet lørdag, mens ungdommen i høj sol dystede om guldet søndag.

Corny Beach Handball Touren 2019 blev i weekenden afsluttet med det store finalestævne fordelt over to dage. Sydbank Beach Dalum lagde sand til danmarksmesterskaberne, hvor der især vejrmæssigt var verdener til forskel på lørdag og søndag.

Lørdag skulle DM-guldet uddeles for senior og oldies, mens U-17 og U-19 var i sandet søndag. I alt har 69 hold været i kamp henover weekenden. 

”Vi har set et virkelig højt niveau på hele Touren, og det har været spændende at følge fordelingen af medaljerne. Udviklingen går enormt stærkt, og det er helt tydeligt, at holdene har fokus på at spille det rigtige beach handball og udfordre sig selv i forhold til blandt andet piruetter, vip og parader," siger John Kruse, der er formand for DHF's beach udvalg.

”En ny tendens, vi har set i år, har været at keeperen bevæger sig ud af feltet i shoot out for at presse skytten. Mest på damesiden har vi set det, og det stiller selvfølgelig nye krav til vores dommere, men det er kun spændende, at spillet hele tiden udvikler sig. Alt i alt har det været en fantastisk Tour, og jeg vil bare slutte med at sige tak til alle spillerne, tilskuerne, dommerne og de mange frivillige,” tilføjer han. 

Særligt søndag, hvor solen skinnede, var mange tilskuere mødt op og udgjorde en fantastisk kulisse for de mange spændende kampe i sandet. Men også lørdag, hvor spillet desværre måtte afbrydes i flere omgange på grund af dårligt vejr, formåede spillere og tilskuere at holde humøret højt. 

Se alle billederne fra lørdagens DM for senior og oldies.

Du kan også finde højdepunkter fra både lørdag og søndag på Instagram.

Medaljetagerne på Corny Beach Handball Touren 2019 blev:

Senior damer:

  • Guld: Visse IF
  • Sølv: Odder Håndbold
  • Bronze: Roskilde Håndbold 


Senior herrer:

  • Guld: Rødby Håndboldklub
  • Sølv: HEI Skæring 3
  • Bronze: HEI Skæring 2 

Oldies damer:

  • Guld: BK Ydun
  • Sølv: TPI-Odense
  • Bronze: Team Favrskov Håndbold

U-19 piger:

  • Guld: Horsens HK
  • Sølv: Næsby IF
  • Bronze: TPI-Odense

U-19 drenge:

  • Guld: Skanderborg Håndbold
  • Sølv: Oure
  • Bronze: Randers HH

U-17 piger:

  • Guld: HEI/VRI
  • Sølv: Horsens HK
  • Bronze: Rødovre HK

U-17 drenge:

  • Guld: HC Odense Ungdom
  • Sølv: Skanderborg Håndbold
  • Bronze: HEI/VRI

  

Vælg forbund

Luk