Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Dommer

Dansk dommerpar skal dømme EM-finalen

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
14. dec 2018Kl. 12:11

Det bliver med dansk islæt, når kvindernes EM-finale skal spilles på søndag i Paris. Her skal den danske dommerduo Line Hesseldal Hansen og Karina Christiansen i aktion. 

Når enten Rusland, Rumænien, Holland eller Frankrig på søndag tørner sammen i det store EM-finalebrag i Paris, bliver det de to rutinerede danske dommere Karina Christiansen og Line Hesseldal Hansen, som passer fløjterne. Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har nemlig udpeget dommerparret til at styre slagets gang under EM-finalen.

Den danske dommerduo har tidligere været i aktion til store finaler, således er det både blevet til en VM- og en Champions League-finale for kvinder i 2017. Nu kan Line Hesseldal og Karina Christiansen altså også skrive en EM-finale på cv’et, og det vækker begejstring i den danske dommer-lejr:

”Vi er utroligt glade for og stolte og taknemmelige over at få tildelt EM-finalen. Det er en stor ære,” siger Line Hesseldal og Karina Christiansen supplerer: ”Vi har foreløbigt dømt tre kampe ved denne slutrunde, der alle er gået godt. Så nu skal vi i gang med at forberede os på finalen. Det bliver blandt andet med en masse video, og så ser vi selvfølgelig semifinalerne, så vi kan forberede os yderligere på de to finalehold.”

Det danske dommerpar fløjter kampen i gang kl. 17.30. Du kan følge kampen på TV2.  

Vælg forbund

Luk