Nyheder og presse
Del
Martin Vilstrup Andersen i kampen mod Frankrig. Foto: Uros Hocevar / kolektiff
Herrelandshold
Damelandshold

Danske beachlandshold til tops i EM-mellemrunden

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
16. jul 2021Kl. 19:54

Både herre- og damelandsholdet topper deres gruppe efter tre sejre i mellemrunden. Lørdag venter så kvartfinalen, og senere på dagen en eventuel semifinale, hvis det skulle lykkes de danske hold at besejre Polen og Portugal.

Tre på tre. Det var resultatet af de danske kampe i mellemrunden ved EM i beach handball. Eller, egentlig er det jo seks på seks, for både herrerne og damerne ryddede bordet og vandt alle deres kampe.

Begge hold sikrede sig allerede i går en plads i kvartfinalerne ved EM i Bulgarien, men med sejrene i dag ender de også som etter i gruppen. Det betyder, at de møder nummer fire fra den anden mellemrunde.

”Jeg må bare sige, at vi virkelig leverer som et hold i dag, og det er så fedt at se. Vi stoler på, at alle kan gå ind og levere det de skal – og det gør de bare. Vi skifter enormt meget ud i angrebet, og det gør det svært for vores modstandere at finde ud af, hvordan de skal dække os op. Især med så mange nye spillere på holdet er det bekræftende at se, at vi kan være med blandt de otte bedst

Vi plejer at sige, at når vi når til kvartfinalen, så er det, at mesterskabet starter. Og selvom er stolte over at være nået hertil, har vi ikke nået vores mål endnu,” siger landstræner for beachdamerne, Morten Frandsen Holmen.

Programmet for kvartfinalerne er:

17/7 kl. 11.00 Danmark – Polen (damer) bane 3

17/7 kl. 12.00 Danmark – Portugal (herrer) bane 1

Kamptidspunker er angivet i dansk tid. 

Der spilles også semifinaler allerede lørdag. Det vil sige, at vinder de danske hold, skal de i kamp igen allerede kl. 17 for damerne og kl. 18 for herrerne. Taber de kvartfinalerne, skal de også spille igen senere lørdag. 

Alle kampe kan ses på Viaplay eller på www.ehfTV.com (muligvis underlagt geo blocking). Der vil også løbende blive opdateret med link til livestream på vores Facebookside Beach handball.

Fakta om Beach EM:

  • Beach Handball Euro 2021 afholdes i Varna, Bulgarien fra den 13.-18. juli 2021.
  • De danske beachdamer vandt senest guld ved EM 2019 og ANOC World Beach Games 2019. Herrerne senest vandt guld ved EM i 2019.
  • Find mere info om EM her.


Resultater fra Danmarks mellemrundekampe:  

15/7 kl. 10.00 Danmark – Ungarn (herrer) 2-1 (17:14, 20:21, 7:6)

15/7 kl. 12.00 Danmark – Kroatien (damer) 2-1 (24:15, 24:25, 9:8)

15/7 kl. 16.00 Ukraine – Danmark (herrer) 0-2 (10:30, 11:23)

16/7 kl. 11.00 Danmark – Kroatien (damer) 2-1 (24:15, 24:25, 9:8)

16/7 kl. 14.00 Danmark – Frankrig (herrer) 2-0 (22:14, 23:7)

16/7 kl. 17.00 Danmark – Norge (damer) 2-0 (25:18, 19:18)

For yderligere information, kontakt kommunikations- og presseansvarlig Maria-Teresa Faurhøj, mtf@dhf.dk eller +45 2327 1294. 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE