Nyheder og presse
Del
Niklas Landin er igen nomineret til titlen som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Foto: EHF/Kolektiff Images
Herrelandshold
Kvindelandshold
Liga & 1. division herrer
Liga & 1. division damer

Fem danskere er med i kampen om titlen som verdens bedste

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
08. mar 2022Kl. 08:23

Hele fem danske håndboldprofiler er nomineret til titlen som verdens bedste håndboldspiller og verdens bedste træner. Du kan nu give din stemme til de fem danskere, hvis du mener, at de har fortjent at vinde.

Hvert år udpeger det Internationale Håndbold Forbund 10 spillere og 10 trænere, der i det forgangne år har gjort sig bemærket for deres flotte præstationer. I år er hele fem danskere med i kapløbet om titlen som verdens bedste spiller for henholdsvis mænd og kvinder, og verdens bedste træner på henholdsvis herre- og damesiden.

”Det er helt fantastisk, at vi kan være repræsenteret i alle fire kategorier med danske spillere og trænere. Det er virkelig et stort skulderklap til dansk håndbold, og der skal lyde et stort tillykke ikke mindst til de fem nominerede, men også til alle dem, der på den ene eller anden måde har bidraget til, at vi har fem så stærke håndboldprofiler – og i øvrigt mange flere - her i Danmark,” siger Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund.

Det er håndboldfans over hele verden, der afgør, hvem der skal løbe med titlen. Og du kan nu stemme på dem, du mener, har fortjent at løbe med titlerne.

Her kan du se en oversigt over de fem nominerede danskere, og hvordan du stemmer:

Female Player of the Year: Sandra Toft – Danmark / Brest Bretagne Handball
Hvis Sandra Toft vinder titlen som årets kvindelige håndboldspiller, vil det være første gang, at en målvogter gør det. Du kan stemme på Sandra her.


World Coach of the Year – Female team(s): Jesper Jensen – Danmark / Team Esbjerg
Jesper Jensen er nomineret for sine flotte præstationer både med det danske landshold, men også min sin klub Team Esbjerg. Du kan stemme på Jesper Jensen her.


Male World Player of the Year: Mathias Gidsel – Danmark / GOG Håndbold og Niklas Landin Jacobsen – Danmark / THW Kiel
2021 må siges at have været lidt af et år for unge Mathias Gidsel. Nu er han så nomineret til verdens bedste håndboldspiller sammen med landsholdskollegaen Niklas Landin. Landin vandt titlen i 2019, og da afstemningen blev aflyst i 2020, kan Niklas blive den første målvogter til at genvinde titlen to år i træk. Du kan stemme på Niklas Landin og Mathias Gidsel her.


World Coach of the Year – Male team(s): Nikolaj Jacobsen – Danmark
Den danske landstræner er nomineret for de flotte præstationer, han har leveret med det danske landshold i 2021. Du kan stemme på Nikolaj Jacobsen her.

Afstemningen finder sted fra den 7.-28. marts 2022, hvorefter det Internationale Håndbold Forbund vil afsløre vinderne.

Vælg forbund

Luk
ANNONCE