Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Herrelandshold

Håndboldherrernes landskampe aflyses

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
18. mar 2020Kl. 14:20

Den omfattende nedlukning i det danske samfund får nu også betydning for det danske herrelandshold i håndbold. Samlingen i midten af april bliver aflyst, og det går ud over de to venskabskampe mod Japan.

Om præcis en måned, d. 18. og 19. april, skulle de danske håndboldherrer efter planen have mødt det japanske landshold til to venskabskampe i Jyske Bank Boxen i Herning og Ceres Arena i Aarhus. Men som situationen omkring Covid-19 har udviklet sig, har Dansk Håndbold Forbund besluttet at aflyse de to landskampe.

Morten Henriksen, der er sportschef i Dansk Håndbold Forbund, er rigtig ærgerlig over, at han endnu engang må aflyse nogle kampe, som mange fans har set frem til.

”Jeg er virkelig ked af, at vores mange fans nu heller ikke får mulighed for at komme ind og se vores herrer i aktion. Det er brand ærgerligt. Men som jeg sagde, da vi aflyste kvindernes landskampe, så er der stadig ting, som er større og mere vigtige end håndbold. Vi har et samfundsansvar – og et ansvar over for vores spillere – som vi skal tage på os,” siger sportschefen og fortsætter:

”Vi er klar over, der stadig er lang tid til d. 18. april, hvor første kamp skulle stå. Men virkeligheden er, at mange grænser i EU er lukkede til langt ind i april, ligesom rigtig mange andre arrangører af events allerede har aflyst arrangementer i april. Derfor ser jeg ikke længere, at det er sandsynligt eller forsvarligt at holde fast i de to landskampe.”

Ungdomshåndbold suspenderes
Også på ungdomssiden har Dansk Håndbold Forbund valgt at aflyse de samlinger, som U-landshold på herresiden står overfor. For april måned gælder det:

  • Herre U20-samling den 13.-19. april i Danmark og turnering i Frankrig
  • Herre U18-samling den 13.-19. april i Danmark og turnering i Slovakiet.


For yderligere information
Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, mhn@dhf.dk, tlf. 21408567
Katrine Munch Bechgaard, kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund, kmb@dhf.dk, tlf. 61379896

 

Vælg forbund

Luk