Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Alle kursusaktiviteter i Dansk Håndbold Forbund og de tre distriktsforbund i maj er aflyst. Foto: Jan Christensen
Uddannelse
Nyt fra DHF

Kursusaktiviteter i maj aflyses

Skrevet af Maria-Teresa Faurhøj
23. apr 2020Kl. 09:00

Dansk Håndbold Forbund og de tre distriktsforbund aflyser alle kursusaktiviteter og uddannelsesevents i maj måned. Forbundet afventer yderligere udmeldinger fra regeringen ift. aktiviteter i juni.

Nedlukningen af dansk håndbold fortsætter, og det får igen konsekvenser for kursusvirksomheden i Dansk Håndbold Forbund og de tre distriktsforbund Jydsk Håndbold Forbund, Fyns Håndbold Forbund og Håndbold Region Øst, hvor alle kursusaktiviteter i maj nu aflyses.

Dette sker for først og fremmest for at overholde myndighedernes retningslinjer og for at fjerne den usikkerhed, der måtte være hos kursister, undervisere og andre involverede. Alle tilmeldte kursister vil også modtage direkte besked om aflysningen.

I forhold til de kursusaktiviteter, der er planlagt til afvikling i juni, afventer Dansk Håndbold Forbund yderligere udmelding fra regeringen senest 11. maj. Det gælder bl.a. Tophåndbold Symposium, der er planlagt til den 12.-14. juni. Skulle symposiet blive aflyst, undersøges mulighederne for at afholde det på et senere tidspunkt på året, eventuelt i forbindelse med damernes EM i Danmark til december, eller at flytte symposiet til 2021.

Dansk Håndbold Forbund er opmærksomme på, at en del trænere står til at skulle have fornyet deres licens i forbindelse med sommerens Tophåndbold Symposium, og der arbejdes på en løsning.

Sommerkurser med start medio juni afventer også yderligere udmeldinger fra regeringen senest den 11. maj.

Hvad der sker med de aflyste aktiviteter, er endnu ikke afklaret. Nogle vil blive erstattet af tilsvarende kurser på et senere tidspunkt, mens andre helt aflyses. Der arbejdes på at undersøge mulighederne for brug af online-kurser både lige nu men også fremadrettet.

Ungtræner Camp
Sidste år var sommerens Ungtræner Camp en stor succes, og derfor havde Dansk Håndbold Forbund i år planlagt at arrangere hele to camps: en sommer- og en efterårscamp. Men desværre må Ungtræner Campen fra den 31. juli til 2. august aflyses.

Dansk Håndbold Forbund kigger på muligheden for at flytte campen til slutningen af året, mens efterårscampen i oktober fastholdes.

Lyst til mere viden?
Selvom kursusaktiviteterne er aflyst, er der stadig god mulighed for at tilegne sig ny viden som træner. Hvis du endnu ikke har gennemført de e-læringsmoduler, som Dansk Håndbold Forbund udbyder gratis, kan du stadig nå det. Der er moduler på både Træneruddannelsen, Børnetræneruddannelsen og Mentoruddannelsen.

Find dem blandt andet på Dansk Håndbolds Facebookside og på Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside. 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE