Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Herrelandshold
Nyt fra DHF

Lidl er ny buksesponsor hos Håndboldherrerne

Skrevet af Frederik G. Schmidt
07. sep 2020Kl. 10:00

Lidl, der er ’Official Fresh Food Partner’ for Dansk Håndbold Forbund, opgraderer nu deres sponsorat, der blandt andet betyder, at dagligvarekædens logo fremadrettet pryder Håndboldherrernes shorts frem til og med juni 2023.

Når Håndboldherrerne i fremtiden løber på banen, bliver det med et nyt logo på de røde og hvide shorts og sorte målvogterbukser. Lidl Danmark er nemlig ny eksklusiv buksesponsor for det danske herrelandshold i håndbold. Den fremadstormende butikskæde vil dog også være at finde andre steder end på bukserne af Nikolaj Jacobsens tropper. Lidl fortsætter deres engagement på Dansk Håndbold Forbunds håndboldskoler – ligesom de også er mesterskabssponsor ved det kommende EM i Danmark og Norge.

Lidl startede partnerskabet med Dansk Håndbold Forbund tilbage i foråret 2017. Den nye aftale tilføjer endnu et stort kapitel i historien om dagligvarekædens opbakning til håndbolden. Det glæder Rasmus Pape, der er indkøbsdirektør i Lidl: 

”Vi har været med på en fantastisk rejse siden 2017. Håndbolden og Dansk Håndbold Forbund i særdeleshed repræsenterer mange af de værdier, vi som virksomhed står for. Derfor har vi nu også valgt at udvide vores engagement, således vi bakker endnu mere op om både bredden og eliten. Vi glæder os til, at vi også fremadrettet kan give mange børn gode oplevelser på håndboldskolerne landet rundt. Vi ser også frem til at se vores logo på Håndboldherrerne, når de skal kæmpe om medaljer i de kommende år,” siger Rasmus Pape.

Også i Dansk Håndbold Forbund er der stor tilfredshed med den nye aftale:

”Vi har været stolte over at have Lidl som partner. Derfor er vi også meget begejstrede over denne nye aftale, som betyder, at Lidl tager et stort ansvar for håndbolden på både elite- og breddeniveau. Den nye og udvidede aftale vidner om et stærkt samarbejde, hvor Lidl fortsat støtter op om et af Danmarks stærkeste sportsbrands i Håndboldherrerne, mens man også sikrer gode vilkår for de mange tusinde børn på vores håndboldskoler,” siger Henrik M. Jacobsen, der er direktør i Dansk Håndbold Forbund.

Lidl vil første gang være synlige som ny buksesponsor den 4. november, når Håndboldherrerne møder Schweiz på hjemmebane i Aarhus.

Du kan følge med i Lidls spændende univers på deres hjemmeside, Facebook, Instagram og eller på YouTube 

Vælg forbund

Luk
ANNONCE