Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Herrelandshold

Lidl er ny sponsor på trøjen hos Håndboldherrerne

Skrevet af Martin Hachem
12. sep 2018Kl. 10:00

Dagligvarekæden Lidl vil i fremtiden pryde landsholdsdragterne hos Håndboldherrerne.

Når Håndboldherrerne i fremtiden løber på banen, bliver det med en ny sponsor på landsholdstrøjen. Lidl, der er ”Official Fresh Food Partner” for Dansk Håndbold Forbund, har nemlig udvidet deres sponsorat, så de kommer til at pryde ryggen hos Håndboldherrerne indtil foråret 2020.

Head of Marketing i Lidl, Heidi Vittrup, er begejstret over udvidelsen af sponsoratet:

”Håndbold er for alle - uanset alder, køn og niveau - og håndbold kan samle hele nationen. Det er derfor med stor glæde, at vi nu også pryder spillertrøjerne hos Håndboldherrerne. DHF repræsenterer mange af de værdier, vi som virksomhed står for, så vi glæder os meget til at se Lidl-logoet, når landsholdet løber på banen i fremtiden.”

Også i Dansk Håndbold Forbund er der stor tilfredshed med den nye aftale.

”Vi har været stolte over at have Lidl med som partner. Derfor er vi selvsagt begejstrede over denne nye aftale, som betyder, at Lidls logo fremover bliver eksponeret på ryggen af Håndboldherrerne. Som et af Danmarks stærkeste sportsbrand, både på SoMe og når det kommer til TV-seere, er jeg ikke i tvivl om, at Håndboldherrerne kan være med til at øge kendskabet til Lidl-brandet blandt danskerne,” slutter Henrik M. Jacobsen, der er direktør i Dansk Håndbold Forbund.

Lidl vil første gang være synlige på landsholdstrøjen, når Håndboldherrerne møder Ukraine på hjemmebane i Aarhus d. 24. oktober.

Du kan læse mere om Lidl på deres hjemmeside her.

Vælg forbund

Luk