Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Nyt fra DHF

Status for arbejdet med ny struktur i dansk håndbold

Skrevet af Katrine Munch Bechgaard
14. jan 2020Kl. 14:44

Arbejdsgruppen, der kortlægger holdningerne til en ny struktur i dansk håndbold, har afsluttet de indledende interviewundersøgelser. Her kan du læse om de foreløbige konklusioner og det videre arbejde.

Dansk Håndbold Forbund har gennem det sidste halve år gennemført en omfattende interviewundersøgelse for at få klarlagt, hvordan en ny struktur for dansk håndbold bør se ud i fremtiden. Forud for undersøgelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har brugt efteråret på at interviewe i alt 89 personer fra Dansk Håndbold Forbund, region, distriktsforbund og kredse. Heraf er 37 politikere i forbund og kredse, 40 administrativt ansatte i forbund og kredse og 12 udviklingskonsulenter.                              

Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der på tværs af alle interessenter er et stort ønske om en ny struktur for dansk håndbold. Langt de fleste fremhæver, at der er brug for, at beslutningsvejene i dansk håndbold bliver kortere og mere forenklede. Undersøgelsens hovedkonklusioner kan inddeles i syv hovedområder, der opsummeres i det nedenstående. Med afsæt i hovedkonklusionerne skal en ny arbejdsgruppe, der blandt andet består af de tre formænd for Jydsk Håndbold Forbund, Fyns Håndbold Forbund og Håndbold Region Øst, nu formulere et udkast til en ny struktur for dansk håndbold.

Resultatet af arbejdet skal først præsenteres for Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse, og når der ligger et godkendt forslag, skal det præsenteres for repræsentantskabet på repræsentantskabsmødet d. 20. juni 2020. Når der er enighed om, hvordan en ny struktur skal se ud, vil arbejdsgruppen begynde at kigge på et forslag til den administrative opbygning. Der vil dog sideløbende med strukturgruppens arbejde være en arbejdsgruppe, der kigger på, hvordan økonomien for en ny struktur kan se ud.

Undersøgelsens hovedkonklusioner

Overordnet struktur for dansk håndbold

Interessenterne i undersøgelsen peger på, at der er alt for lange beslutningsveje i det nuværende forbund. De peger på et behov for en organisation med færre led og enheder, der kan handle mere agilt. En af ankerne mod den nuværende struktur er, at det er uklart for alle, hvem der træffer beslutningerne.

Langt de fleste mener, at de nuværende distriktsforbund skal nedlægges. De peger på en struktur med en overordnet enhed, som vi kender det fra Dansk Håndbold Forbund, og derunder fire til fem enheder, der har et fælles navn med den overordnede enhed.

Der er næsten 100 pct. enighed om, at der i eventuelle lokale enheder skal være egen bestyrelse, hvorimod det administrative setup kan opbygges på flere forskellige måder. Ser man på det økonomiske grundlag for enhederne, er der uenighed om, hvordan dette skal håndteres. Nogle mener, at enhederne skal have egen økonomi mens andre mener, det skal være forankret i det overordnede forbund, men at de enkelte enheder skal have eget budget.

Når arbejdet med den nye struktur går i gang, er der flere, som efterlyser en fornyet definition af elite- og breddebegreberne. Samtidig bliver det fremhævet, at håndbold skal kunne spilles på tværs af regionsgrænser, hvilket betyder, at turnering skal opbygges geografisk. I forhold til turneringsstruktur bliver det også nævnt, at det bør koste det samme at spille håndbold, uagtet om man bor i Skagen, i Odense eller i Rødby.  

Der er ikke taget stilling til opbygning af repræsentantskabet, men der er input til at klubberne kunne udgøre repræsentantskabet.

Dansk Håndbold Forbunds bestyrelse

Når der skal nedsættes en ny overordnet bestyrelse, er der enighed om, at der skal være fokus på kompetencer, men der er ikke enighed om, hvordan dette ser ud i praksis. Hvis der bliver lokale enheder med egne bestyrelser, mener de fleste, at formanden for enheden automatisk har en plads i den overordnede bestyrelse.

Alle medarbejdere i undersøgelsen har et ønske om en medarbejderrepræsentant i den overordnede bestyrelse, og mange af den samlede gruppe af respondenter har et ønske om bestyrelsesmedlemmer, der ikke er en del af organisationen, sådan at der sikres tilførsel af viden og kompetencer udefra.

Der er stor uenighed blandt respondenterne om, hvorvidt Håndboldspillerforeningen og Divisionsforeningen fremover skal sidde i bestyrelsen, eller om de i stedet skal sidde i udvalget for professionel håndbold.

Langt størstedelen af respondenterne peger på, at hvert bestyrelsesmedlem kommer med én stemme i bestyrelsen og ikke som i dag, hvor hvert forbund har et antal stemmer i forhold til størrelsen. Således kan en person i dag sidde med op til 18 stemmer.

Udvalgsstruktur

Der er stor enighed om, at der skal holdes fast i en udvalgsstruktur som i dag, og at udvalgsstrukturen i Dansk Håndbold Forbund – eller den overordnede enhed – skal afspejle udvalgsstrukturen i de lokale enheder. Det er således tanken, at formanden for et lokalt udvalg har en plads i det tilsvarende udvalg i den overordnede enhed. Der bliver dog også peget på, at det fortsat skal være muligt at oprette særlige lokale udvalg, hvis der er behov for dette.

Bredde- og udviklingsudvalget er et gennemgående tema for de fleste respondenter, og der er enighed om, at udvalget i dets nuværende form ikke fungerer hensigtsmæssigt.

Der er dog ikke enighed om, hvordan området i stedet skal organiseres – nogle peger på, at der måske skal nedsættes mindre udvalg i stedet for et stort, der skal favne mange områder. Der er også uenighed om, hvorvidt området skal have en repræsentant i bestyrelsen, som det er tilfældet i dag.

Når talen falder på udvalgsstruktur, bliver der også stillet spørgsmål til, hvordan Dansk Håndbold Forbund fremover skal organiseres i elite- og breddefunktioner. Dette er der mange forskellige holdninger til, som en udredning skal forholde sig til.

Uddannelse har for mange et stort fokus, og mange mener, at dette område skal styres centralt i højere grad, end det bliver i dag.

Der er enighed om, at økonomiudvalget skal nedlægges, og at der i stedet for området skal udpeges eller vælges en ansvarlig i bestyrelsen.

Alder og valgperioder

Der er meget forskellige holdninger til spørgsmål om aldersgrænse for politikere, længden af valgperioder og øvre grænser for den samlede periode, man kan fungere i en funktion.

Alle er dog enige om, at kompetencer på de politisk valgte vægter højere end alder eller valgperiode. Der er dog også en bekymring for, om der vil være en sund udskiftning, hvis der ingen regler indføres inden for området.

Administration

Hovedparten af respondenterne mener ikke, det har betydning, at der er kontorer placeret så lokalt, som det er tilfældet i dag. Omvendt bliver der peget på, at det er nødvendigt med et lokalt kendskab til foreninger og opland. Næsten alle taler om nærhed, men nærhed er ikke nødvendigvis geografisk betinget. Nærhed kan også være tæt kontakt via mail og telefon, jævnlige møder, konsulenter med fingeren på pulsen, m.m.

Der er meget delte meninger, om hvorvidt ansættelse af medarbejdere skal ske centralt eller lokalt, der er dog fra de administrativt ansatte et ønske om ensartede ansættelsesvilkår.

Barrierer og implementering

Når respondenterne skal forholde sig til mulige barrierer for en ny struktur, peger de primært på kulturforskelle, det store persongalleri i håndbolden i dag, angsten for at miste taburetter og egeninteresser.  Det er en udbredt opfattelse, at særligt personlige interesser kan være en reel forhindring for, at der bliver gennemført en strukturændring.

I forhold til implementeringen er der enighed om, at omlægningen til en eventuelt ny struktur bør ske hurtigt, mens der skal være en løbende implementering af diverse tiltag, fx hen over et til tre år.

Når talen falder på implementering, er der blandt respondenterne også meget stort fokus på, at man sikrer sig, at en organisationsændring ikke resulterer i, at man mister nogle af de mange frivillige, der er organiseret i håndbolden.

Øvrigt

Respondenterne i undersøgelsen fremhæver, at der fortsat skal være fokus på håndbold i alle områder af Danmark og lokalforankring i nærområderne, selvom de nye enheder bliver større og mindre geografisk lokale end i dag.

Særligt på børneområdet bliver det fremhævet, at der fortsat skal være et godt lokalkendskab fra Dansk Håndbold Forbunds side, da det er nødvendigt for at kunne gennemføre turneringer for de helt små.

Respondenterne fremhævede også, at der bør opbygges et fremtidigt talentsystem i centralt regi og ikke som i dag, hvor talentarbejdet for en stor del ligger decentralt i kredse og forbund.

For yderligere information

Frank Smith, chef for turneringsafdelingen, tlf. 20 33 74 75

Vælg forbund

Luk